Hvad handler det om?

Hvad skal det være godt for?

• Etablering af en overordnet struktur, der er demokratisk legitimeret og i stand til at træffe beslutninger for den Sydslesvigske helhed
• Besparelser via konsolidering af forvaltningsopgaver
• Demografisk udligning
• Højne bevidsthed og ansvar for helheden

Hvorfor kan det ikke fortsætte som hidtil?
Forestil dig et parlament, der ikke kan træffe juridisk bindende beslutninger og hvor aftaler udelukkende kan realiseres ved enstemmighed. Dette er situationen i Samrådet, som er et samarbejdsorgan, hvor det danske mindretals organisationer koordinerer fælles interesser og initiativer. De enkelte organisationer er selvstændige enheder, der som foreninger (eingetragener Verein) sikrer planlægning og beslutningstagen via den juridiske ramme, som tysk foreningslov og vedtægter sætter. En overbygning, som er i stand til at træffe bindende flertalsafgørelser findes ikke. Dette har til følge, at spørgsmål der er af fælles interesse for hele mindretallet for ofte bliver trukket i langdrag eller slet ikke bliver afgjort, fordi parterne ikke kan finde en fælles holdning. For eksempel har de seneste uoverensstemmelser de store organisationer imellem ført til, at Sydslesvigudvalget  valgte at stoppe et storstilet og meget vigtigt kommunikations- og oplysningsprojekt (2 mio. kroner). Med en demokratisk legitimeret og beslutningsdygtig overordnet struktur, havde man på trods af divergenserne i god tid kunnet træffe en reel beslutning.

Spidsformuleret kan Samrådet betragtes som en uforpligtende sammenkomst af konkurrerende lobbyister. Dette er hverken forkasteligt eller forunderligt, sørger dog lige netop den manglende struktur for, at organisationernes repræsentanter helt legitimt i første linje repræsenterer organisations primære interesser og interessen for helheden kommer i anden række.
I sidste ende er det dog lige netop denne faktor, der er medansvarlig for, at mindretallet i sin helhed udvikler sig meget mere slæbende, end dette ville være tilfældet med en anden struktur. 

Dyr flerdobbelt forvaltning
Så godt som alle større organisationer har deres eget bygningsmanagement, deres egne finans- og personaleafdelinger. Tænkeligt, at der her kunne spares og at midlerne kunne komme mindretallet til gode på mere hensigtsmæssige områder. Derfor ville en konsolidering af forvaltningsopgaver være mere end anbragt.
 
Demografisk uligevægt
SSF har ”de gamle", Skoleforeningen og SdU ”de unge”. Sådan har det altid været. Men hvorfor skal det være sådan? Hvorfor er skoler og børnehaver ikke vedkommende for ”de gamle” og hvorfor har de unge svært ved at engagere sig i andre kulturelle sammenhænge end skole og sportsliv? Det ville for alle områder være af meget afgørende betydning, hvis overordnede emner kom alle ved. En sammensmeltning af de tre ovennævnte organisationer ville føre til en demografisk ligevægt.

Bevidsthed og ansvar
Derudover ville en fusion skærpe bevidstheden og dermed ansvaret for helheden af det danske mindretal.